Kenya

Genanvendelige bind får piger tilbage i skole

Julegavedonation
DFD donerer igen i år en del af årets kundejulegaver til PlanBørnefonden.
Donationen går til et projekt for skolepiger i den fattige Bondo-provins i Kenya. Her handler hverdagen for pigerne og deres familier om overlevelse. Stor fattigdom betyder, at mange familier ikke har råd til hygiejnebind til pigerne, som derfor dropper ud af skolen, når de kommer i puberteten.

DFD’s donationer betyder, at børnene på skolerne i området har modtaget træning i god hygiejne. Pigerne har fået udleveret genanvendelige hygiejnebind, som de har lært at bruge, og det betyder, at de kan forblive i skolen. Dette er vigtigt, for uddannelse kan være en vej ud af fattigdommen.

En hård skolegang – særligt for piger
Før projektets start havde Rabel ikke kapacitet til at følge med det stigende antal elever, og det var skadende for børnenes læring og trivsel. Det sås blandet andet ved gamle, beskidte toiletter, som børnene knapt kunne benytte.

Problemet var særligt mærkbart for skolens piger, når de havde menstruationen. Nogle af toiletdørene kunne ikke lukkes, hvilket gjorde pigerne bange for at skifte bind af frygt for at blive mobbet eller skammet ud, hvis nogen så dem.

I områder som Bondo mangler mange piger basal viden om, hvordan man håndterer menstruation, og i beskidte omgivelser kan det nemt resultere i slemme infektioner. Bind er dyre og mange vælger uhygiejniske løsninger som klude eller avispapir.
Det medfører at piger bliver hjemme fra skole under menstruationen.

“Mange piger på vores skole er utrygge og føler, at det er samfuldt at gøre ved deres menstruation.”

– Vilma fra 7. klasse på Rabel-skolen

Piger trænes i hygiejne
Rabel-skolen i området Bondo nær Victoriasøen i Kenya har været udfordret af ødelagte toiletter og dårlige hygiejniske forhold – særligt for piger. Som følge af støtte fra De Forenede Dampvaskerier, har børnene på skolen modtaget træning i god hygiejne. Pigerne har fået, og lært at bruge, genanvendelige hygiejnebind.

Samtidig var der ikke rent vand på skolens område, og børnene havde ikke lært, hvordan man vasker hænder korrekt og hygiejnisk. Det medførte hurtig spredning af sygdomme og flere elever, som måtte blive hjemme.

Med støtte fra De Forenede Dampvaskerier har alle piger modtaget genanvendelige bind og undervisning i god hygiejne. Desuden har PlanBørnefonden etableret et splinternyt latrin- og badehus for piger, hvor de kan skifte bind i rene og trygge omgivelser.

LIGNENDE ARTIKLER